Om bogen

SMAGSDOMMERNE
- en bog om god mad

af Carsten Lunding og Claus Angelo Brandt

Nu udkommet i 4. oplag!!!!

 

Udkom 6. december 2006 på Eget Forlag – 172 sider – 175 kr. + evt. forsendelse.
Bestil bogen her. eller ved udvalgte boghandlere: Se denne side

 

En bog om mad – uden billeder?
Der er skrevet alt for mange kogebøger af den slags, der indeholder 100 opskrifter og 100 helsides fotos, hvor vi kan følge med Jamie Oliver på scooter rundt på Sicilien eller finde ud af hvad Mette Fugl/David Owe bedst kan li at spise.

 

Smagsdommerne tager fat et andet sted. Smagsdommerne er skrevet for at fortælle, hvad god mad er og hvordan du opbygger tallerkner med smage og konsistenser, der hænger sammen. Hvad enten du lever af SU eller kaviar. Den vil gøre dig til en klog forbruger, en mere kvalificeret restaurantgæst og en tryllekunstner af en kok.

 

Smagsdommerne er det første spadestik til din egen kogebog, som gør dig i stand til at navigere veloplagt gennem alle ugens dage. Bogen fortæller, hvorfor Claus Meyers og Camilla Plums opskrifter er som de er – hvad er grundtankerne bag en god ret?

 

Bogen er skrevet

  • Til hende, der er tilbøjelig til at droppe en opskrift, fordi hun mangler én eller to ingredienser.
  • Til yngre travle småbørnsforældre, der har en masse krydderier, hindbæreddike og kikærter stående i køkkenet, men kun bruger dem i forbindelse med en hel speciel opskrift og så stiller det ind bagerst i skabet indtil de skal flytte.
  • Til ham, der har hylderne fulde af kogebøger, men næsten aldrig får dem brugt i køkkenet.
  • Til hende, der bor i byen og bruger tid på at købe ind, som bruger den etniske grønthandler og ikke er bleg for at springe ud i at købe skorzonérrødder eller grønne muslinger, selvom hun aldrig har set dem før.
  • Til ham, der går en del ud og spiser godt, men sjældent kan sætte fingeren på præcis hvad der gør et måltid til en særlig oplevelse.
  • Til familien, der ikke har så meget tid til at lave mad, men egentlig gerne ville gøre noget mere ved sagen.
omslag
 

Ikke en coffee table book, men en kitchen table book: Køb Smagsdommerne som gave til dig selv, din familie og dine 12 bedste venner. Så vil du være sikker på god mad i al fremtid.