FÅ DIN EGEN KOGEKOACH
Smagsdommerne udbyder igen i foråret 2010 individuel koge-koaching. Du får personlig træning med udgangspunkt i hvad du kan med stegepanden. Vi tilbyder dig at blive bedre i køkkenet, uanset om du lige er flyttet hjemmefra og skal til at have din debut i kollegiekøkkenet eller har lavet hele Paul Bocuse forfra og bagfra. Hvis vi ikke kan lære dig noget får du selvfølgelig pengene tilbage – og så kan vi måske tilbyde dig et job….
Vi har det udgangspunkt, at både frikadeller og sushi kan laves, så englene synger – men desværre kan det også ende som noget ligegyldigt sjask. Udgangspunktet er at få din mad til at smage bedre. Vi laver et skræddersyet forløb, der bringer hver enkelt deltager tre skridt videre frem ad velsmagens boulevard, uanset hvor han/hun står lige nu. Derfor kan du få en smagsdommer som din egen private koge-koach i foråret 2010.
Det foregår sådan her:
Vi afholder auditions i uge 8 / 9. En hverdagsaften hvor vi indbyder til fællesspisning, alle interesserede kan komme forbi, være med til at lave og spise et lækkert måltid. I løbet af aftenen tager vi en uforpligtende snak om råvarerne og tilberedningsteknikkerne med hver enkelt og vi udsætter deltagerne for et par smage-tests.
På baggrund af disse auditions modtager hver deltager en plan for det individuelle forløb til bedre smag i hverdagen henover foråret. Én skal måske starte med brun sovs – en anden med forskellen på nord- og sydindiske karryblandinger. Vi tager udgangspunkt i hvor den enkelte står. Tre aftener rettet mod at gøre dig bedre som kok.

Hvis du ønsker din egen kogekoach indebærer det
- At du kan komme til fællesspisning / mad audition
- At du deltager i tre Smagsdommer workshops i foråret 09, tilrettelagt ud fra dine ønsker og behov
- At vi giver dit køleskab og dine indkøbsvaner et serviceeftersyn
- At du har mulighed for ”konsultationer” med Smagsdommerne i løbet af foråret
Den samlede pris for en madcoach er 2.600 kr., som dækker individuel koge koaching i perioden 15. marts – 15. juni 2010. Beløbet dækker mad audition, to-tre gange workshop undervisning (alle aftener inkl. mad og vin) samt løbende individuel vejledning i løbet af foråret.
Tilmeld dig her
Hilsen og godt nytårs forsæt
Carsten & Claus / Smagsdommerne